Individuel vejledning
Hvad er dit mål?
Nå varige resultater uanset om du ønsker:
- Succesfuldt vægttab
- Hjerte- og diabetesvenlig kost
- Mavetarm problemer, irriteret tyktarm og laktoseintolerance
- Sportsernæring og præstationsfremmende kost til maraton, Ironman og styrketræning
- Sundheds-kost-tjek • Vægtøgning • Optimering af kostvaner før/ under/ efter graviditet
- Hjælp til at håndtere en spiseforstyrrelse
Det får du:
- Analyse og gennemgang af eksisterende kostvaner
- Skræddersyet personlig kostplan
- Motivations boost og kostcoaching
- Vægt, taljemål og fedtprocent måles. BMI og daglig energiomsætning udregnes
- Opskriftskompendium til alle dagens måltider, for hele familien
- Tæt kontakt med diætist i hele forløbet
Værdigrundlag og det, jeg tror på
Vi er individuelle og har forskellige præferencer og spisevaner. Og det er din kost vi tager afsæt i når vi skræddersyr en kostplan og et forløb, der skal passe til dit liv og din familie. Vigtigst er at du skal have et godt forhold til din kost. Du skal nyde din mad og holde fast i de vaner, som du er glad for – samtidig med at du får de korrekte værktøjer til at vi optimere til en sundere livsstil.
Jeg tror på at du skal spise med måde og god samvittighed, også når det gælder den søde tand – uden løftet pegefinger. Og det er kun dig, der kan beslutte hvilken mad, der er det rigtige for dig at spise. Jeg kan guide dig og støtte dig i de sunde kostvalg, men når alt kommer til alt, et er dig, der bestemmer, hvad du sætter gaflen i.
Vejledningsprincipper er til hver en tid opdateret og bygger på nyere tids viden og forskningsresultater indenfor sundhed og ernæring.
Første gang vi mødes
Udarbejdelse af skræddersyet kostplan og forløb
Dagen inden vi mødes udsendes et kost-spørgeskema, som du bedes udfylde.
Indledningsvist måles vægt, taljemål og fedtprocent, BMI, daglig energiomsætning og metabolisk alder. Dvs. hvor gammel er kroppen set ud fra din sundhed, muskel- og fedtmasse.
Vi tager en snak om sundhedsstatus, personlige mål og sætter delmål. Vi ser på muligheder, frem for restriktive kurløsninger.
Jeg forklarer dig hvad dine eksisterende kostvaner gør for dig. Med flere variationsforslag til alle dagens måltider, sikres måltidsoptimering, så du kan nå dit mål.
Vi gennemgår alt omkring din kost og relevante temaer, fx:
- Blodsukkerets betydning for din appetit, mæthed og den søde tand
- Spiser du større mængder, end hvad din krop når at forbrænde
- Kulhydrat vs. Protein. Hvordan er din fordeling – får du for meget eller for lidt i forhold til din kropssammensætning?
- Ta’ kampen op mod sukkerafhængighed og energiforladthed
- Tab dig, uden restriktive kurløsninger – også for dig der har travlt i børnefamilie
- Intet mad er forbudt, så vi finder løsning – også til den søde tand, vin, ferie og weekend.
Indenfor 24 timer udarbejdes en personligt skræddersyet kostplan, der er næringsberegnet. Kostplanen skræddersyet til dig ud fra vores samtale, dine kostmål og din vægtstatus, og opgjort i forhold til din højde og drøjde.
Supplerende hertil udleveres en opskriftsamling med forslag til alle dagens måltider.
Opfølgning
Hold motivationen høj og gør status
Jeg vil rigtig gerne se dig igen og hjælpe til at målene nås. Derfor foreslås en opfølgningssamtale, hvor jeg motiverer og belyser fordelene ved at fortsætte. Vi får en snak om begrænsninger samt barrierer i hverdagen og sætter fokus på løsningsforslag og muligheder.
En opfølgningssamtale varer ca. 20 minutter, hvor du bliver målt og får gjort status på vægt, fedtprocent og fedtmasse. Herudfra gives vejledende råd til hvordan sundhedsstatus kan optimeres. Du kan stille personlige spørgsmål og bliver rådgivet ud fra aktuelle problematikker
Kostplan gennemgås i relation til sult, mæthed, udfordringer mv. Efter behov justerer vi kostplanen og taler om udfordringer i forbindelse med arbejde, rejser, travlhed i hverdag, cafe/ weekendhygge. Mangles inspiration til madlavningen eller nye råvarer, gennemgår jeg med stor glæde også det.
Vægttabspakken + 5 opfølgende konsultationer!
En målsikker løsning til dig eller jer, der ønsker at komme ned i vægt. Personlig sparing med diætist undervejs i hele forløbet og individuel kostvejledning, med skræddersyet og næringsberegnet kostplan plus opfølgende konsultationer.
Kontakt
Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigts muligt.